Interview: Derfor vil Lasse Bolander genvælges som Coop-formand
Han har siddet på formandsposten i Coop Danmark i over et årti. Nu forsøger Lasse Bolander endnu en gang at blive genvalgt, når der om få uger er formandsvalg i landets næststørste dagligvarekoncern.
Men hvorfor sigter Lasse Bolander mod en femte periode som førstemand for Coop?
- Fordi jeg synes, at det er spændende og udfordrende at være en del af Coop, lyder første del af svaret fra Lasse Bolander.
Blå bog: Lasse Bolander
Uddannet cand. oceon i 1993 fra Aarhus Universitet.
Arbejdede hos Arla Foods, Tulip og Det Berlingske Officin, inden han i 1998 blev adm. direktør i Metropol Online.
Fra 2001-2006 koncerndirektør i Det Berlingske Officin og fra 2006-2007 koncernchef.
Forlod dernæst Det Berlingske Officin og blev året efter valgt som bestyrelsesformand i Coop Danmark.
Er også bestyrelsesformand i bl.a. KHR Architecture, Republica, Spejder Sport og Information.
Den anden del af svaret handler om den branche, som Coop-koncernen agerer i. Udefra set kan dagligvarehandlen ifølge Lasse Bolander virke lidt ensformig uden de store forandringer.
- Men sandheden er, at dagligvarebranchen er i evig forandring. Vi ser ændrede forbrugervaner og indkøbsmønstre og nye udfordringer konstant. Der er ikke et eneste kedeligt øjeblik, siger Coop-formanden.
Formanden kom under pres
Lasse Bolander har siden 2008 været formand for både Coop Danmark, der driver Fakta, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Kvickly, Irma og Coop 365, og Coop Amba, som 1,9 mio. danskere er medlemmer og ejere af.
Men formandskabet har ikke været uden udfordringer, og ved seneste kampvalg i 2018 kom det for alvor under pres. Her førte intern uro og utilfredshed til, at de selvstændige brugsforeninger – som ejer omkring en tredjedel af Coops butikker – forsøgte at vælte Lasse Bolander af pinden.
Det lykkedes ikke. I år håber Lasse Bolander på et formandsvalg, der ikke bliver altopslugende.
- Ved seneste formandsvalg kom hele Coop-systemet til at bruge for meget tid på det. Denne gang skal vi have valget og debatten og præsentere vores visioner. Men det skal ikke lamme organisationen i månedsvis, siger Lasse Bolander, som også mener, at det dramatiske kampvalg førte noget godt med sig.
- Alt, hvad der var uenighed om, kom frem i lyset. Intet blev udeladt. Det har givet os mulighed for at kigge fremad og begynde at genopbygge tilliden til hinanden. Det er klart mit indtryk, at Coop og brugsforeningerne i dag står stærkere sammen, siger han.
Sådan forløber Coop-valget
Coop er en andelskoncern ejet af 1,9 mio. medlemmer. Derfor er bestyrelsesformanden på valg hvert tredje år.
Det er Coops øverste myndighed, de 124 medlemmer af landsrådet, der vælger formanden.
I Coops valgsystem skal man have absolut flertal for at vinde og dermed 63 ud af de i alt 124 medlemmers stemmer. Ellers går de to kandidater, der har fået flest stemmer, videre til en ny runde.
Udskiftning i toppen
Selvom Lasse Bolander i 2018 kunne sætte sig tilbage i formandsstolen, har han ikke slået benene op. I processen med at samle Coop og sætte en ny retning valgte han og resten af bestyrelsen i august sidste år at fyre adm. direktør Peter Høgsted.
Brugsforeningerne havde længe kritiseret Peter Høgsted for at fokusere mere på økologi og madkvalitet end på kerneforretningen. En kritik, som Lasse Bolander gerne vil forholde sig til.
- Jeg er enig med brugsforeningerne i, at har vi ikke fokus på driften, er det ligegyldigt, om vi har en god strategi eller har udtænkt et godt initiativ. Skal vi udvikle Coop, skal vi have styr på basisdriften. Og vi havde nok en periode med for meget fokus på strategiske initiativer og for lidt fokus på butikkerne og kunderne, siger han.
Coops nye topchef, Kræn Østergaard Nielsen, er ifølge Lasse Bolander i gang med at eksekvere netop den retning, som dagligvaregiganten skal bevæge sig i. Det har bl.a. ført til den største udskiftning i toppen af Coop i nyere tid og et løfte om at give mere indflydelse til dem, der er tættest på kunderne – de enkelte butikker og brugsforeninger.
- At en stor del af topledelsen er skiftet ud, betyder ikke, at det, der foregik før, slet ikke fungerede. Men der var brug for en anden sammensætning af kompetencer, siger Lasse Bolander.
Sådan er Coop opbygget
Øverst i pyramiden finder man ejerselskabet Coop Amba, som 1,9 mio. danskere er medlemmer og ejere af.
Det er bestyrelsen i Coop Amba, som udpeger bestyrelserne i Coop Danmark, Coop Bank og Coop Invest.
Coop Danmark er hjertet i koncernen. Dette driftsselskab står bag 1.100 butikker fordelt på kæderne Fakta, Coop 365, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma og Coop.dkMAD.
I alt 40.000 medarbejdere og en omsætning på over 45 mia. kr.
De selvstændige brugsforeninger ejer cirka en tredjedel af Coops butikker. De er delt op i tre kædeforeninger samt Brugsforeningens Arbejdsgiverforening.
Vil vinde markedsandele
Han tilslutter sig til fulde topchef Kræn Østergaard Nielsens mål om at gøre Coop til Danmarks mest kundeorienterede virksomhed.
- Vi har i en periode tabt markedsandele, primært fordi vi har lukket butikker. Men vi har en opgave i at vende markedsandelsudviklingen. Den er på en måde et primitivt, men dog spejlende signal for, hvor glade kunderne er. Og vi vil have de mest glade kunder, fastslår Coop-formanden.
Det kommende formandsvalg i Coop løber af stablen til april.